søndag den 6. oktober 2013

Introvert

Er det federe at være ekstrovert? Og skal det overhovedet være federe?

Midt i en lidt stresset tid på min arbejdsplads, efterårsforkølelse, Sønnikes obligatoriske sprogtest (der er søreme fornuftige tiltag i vores kommune) måtte vi tage afsked med én af Sønnikes oldemødre. Han har hidtil haft hele tre af slagsen, og hende, vi netop har bisat, ville være fyldt 93 denne måned.

Som købmandskone (de solgte butikken i '79) sled min bedste i mange år fra morgen til aften men havde også stor glæde af kontakten til kunderne, hvilket var noget, hun savnede i årene efter. Det må siges at være et meget udadvendt træk, hun delte med sin yngste datter (min mor), der kan falde i snak med næsten hvem som helst. Dermed ikke sagt, at de begge nødvendigvis kan karakteriseres som ekstroverte.

Næste led (vov!) lader sig til gengæld gerne rubricere som overvejende introvert og lader bedst op alene. Men altså... konen skal ikke skal have mange aftenvagter i træk, før jeg savner hendes selskab. Når jeg ellers har det godt i kroppen og hovedet, sætter jeg selvfølgelig også pris på andre menneskers selskab, men jeg kan ikke så godt overskue at have alt for mange aftaler og weekender med udadvendt aktivitet på kort tid.

Jeg har altid håbet for Sønnike, at han blev mere udadvendt end mig, men hvorfor egentlig? Det er bare mere velanset at være udadvendt med mange venner og gang i den, men jeg har jo egentlig ikke noget ønske om, at mit eget liv skulle være sådan. Selvfølgelig kunne det være sjovt, hvis man havde energi og entusiasme nok til at feste længe eller hænge ud med folk i mange timer, men det har jeg - med nogle få undtagelser - aldrig været god til.

Nu er det sådan, at Sønnike også viser introverte træk, og det gav os (som jeg måske tidligere har nævnt) nogle betænkeligheder omkring opstart af børnehave; betænkeligheder, der heldigvis viste sig unødvendige (ja, man ville vel normalt skrive "ubegrundede", men det er altså et udtryk, der ingen mening giver).
Han er for mig beviset på, at man sagtens kan leve et muntert og virksomt liv som introvert (Grundtvig-referencen er så godt som utilsigtet og næppe relevant).

Godt, at Sønnike kan vise mig det. Gud forbyde, at man kigger på sig selv og finder ud af, at det et gået OK!


* * *

Følg gerne bloggen via
Facebook.com/RetroLiker.blog