Mærkelig følelse! Klokken er 7.15 lørdag morgen, her er mørkt og stille, og jeg ligger her i min seng og overvejer at stå op. Det er ikke tidspunktet, der undrer mig, for sådan er jeg, men denne følelse af, at jeg kan VÆLGE at stå op.
Meeeget mystisk (udtalt gammeldags affekteret med bredt "e" i stedet for vores moderne [majet] ). Meeeeeget mystisk!
Det er første gang i hundrede år (eller ét år), at jeg står op, fordi jeg ikke gider ligge her mere. Konen ligger ved siden af og trækker vejret tungt, Sønnike har jeg ikke hørt noget til hele natten, og jeg selv føler mig udhvilet.
Fantastisk!
Sært!
Nu skal det ikke lyde som om, jeg længe har manglet min nattesøvn, for det er jo bare et spørgsmål om sengetid. Det er bare sådan nærmest helt nostalgisk, det her.
Det bliver en god dag. Det gør det.
