Jeg forstår godt, hvis I synes, det virker opdigtet, for
1. Han er af hankøn
2. Han er min søn
Ikke desto mindre er det den skinbarlige sandhed, og jeg dør en lille smule hver gang. Heldigvis genopliver han mig som regel senere med herlige udtryk i stil med "Så er der en gang løg!" Så bliver man sgu glad... lige indtil man opdager, at han ikke har lavet friterede løgringe eller bløde løg eller løgsuppe. Det er bare hans måde at sige "Så' det ikk' engang løgn."
For tiden siger han hele tiden "ja tak!" og ikke kun i situationer, hvor det er relevant. Han siger det faktisk næsten hver gang, han skal sige ja. Note to self: Overvej lige en korrektion!
Han elsker at lege med sproget og sige fjollede ting og sige meget voksne ting og lave meget intetsigende lyde. Han mangler bare lige dét dèr med at kunne udtale g og k korrekt i starten af et ord. Men nu er det heldigvis ikke et problem i hverken fløde, smør, bacon, Shu-bi-dua eller Pink Floyd, så mon ikke det går!
Hvad smøret angår fik jeg lige et energi-boost af format, da min kone i sidste uge var lidt sløj i forbindelse med en forkølelse. Hun havde fri men trængte efter en weekend indendøre til lidt frisk luft, så da jeg kom hjem fra arbejde og spurgte, hvordan hun havde haft det og om det gik bedre, svarede hun, at hun havde været ude for at få sådan noget luft, "og så kunne jeg jo lige så godt gå ned at købe smør."
Det var lige før, jeg kneb en tåre. Der stod - så vidt jeg husker - også andet på huskesedlen henne på køleskabet, men hun havde alligevel valgt netop smørret. Det er sådan noget, der holder kærligheden kørende herhjemme.
Hav en dejlig uge!
PS: Bitstrips rules!
