mandag den 12. august 2013

Det' smørret, der gør'ed


Der er noget helt grundlæggende viden, som nu skal på plads

Vi havde været ved stranden, og på vej hjem, sagde jeg: ”Vi skal lige ind i Netto og have smør” Sønnike replicerede: Vi har da smør nok, far.”

Lettere rystet luntede jeg ind i Netto efter 2 x 200 gram syrnet, kærnet, saltet økologisk mælkefedt. Tænk, at det skulle komme dertil! Min søn mener, at vi har smør nok. Tanken tordnede rundt i mit hoved. Vi havde tydeligvis mange timers hårdt arbejde foran os, mig og Sønnike, hvor vi sammen måtte finde frem til en måde, hvorpå han kunne forstå, at man ALDRIG har smør nok.

Smør nok?
Kassedamen (ja, det hedder de!) kiggede bekymret på mig. Jeg var helt ved siden af mig selv, og jeg kan ærligt talt ikke huske, hvordan jeg kom ud i bilen, hvor resten af familien sad. Min kone var tilsyneladende fuldstændig upåvirket af situationen. Hatten af for dét!

Heldigvis var der ikke langt hjem, og efter lidt koldt at drikke fik jeg det bedre. Sønnike fik mad, og vi legede, og han blev puttet, og den hyggelige aften fortsatte med lidt Netflix og et stykke kage.

Da jeg vågnede næste morgen, havde jeg en sær uro i kroppen. Jeg regnede med, at jeg nok havde drømt noget ubehageligt, man da jeg havde ligget lidt, kom jeg i tanke om gårsdagens hændelse.

Smør nok – næ, nej!
Uanset hvilket problem, man har, er det andre, der har prøvet det samme. Godt, vi har Google! Jeg skyndte mig at søge på problemstillingen, men sjovt nok, var der ikke rigtig noget, der matchede min egen situation. ”Smør nok, far”, hørte jeg for mig igen og igen, mens jeg begyndte at svede (ikke tran, forstås). Det svarer jo til at sige, at NU har vi altså belgisk øl nok i kælderen. Dét er der heldigvis aldrig nogen, der har sagt til mig, men det er jo netop fordi, nogle udsagn bare ikke giver mening.

Dagen igennem tumlede jeg med forskellige løsningsforslag (højskole, terapigrupper, børnepsykolog), men min kone syntes, at jeg overdrev, selv om hun sådan set godt kunne se, at her var noget, vi skulle være lidt ekstra opmærksomme på. Derfor blev det efterhånden helt tydeligt for mig, at problemet slet ikke ligger hos Sønnike.

Endelig så jeg lyset, og jeg blev en lille smule skamfuld, fordi jeg havde troet, at der var noget galt med ham. Han er jo helt uskyldig. Han agerer jo bare ud fra de input, han får fra alle os andre, så løsningen på hans lille smørfadæse er åbenlys: Jeg har bestilt tid hos en alternativ behandler, så min kone igen kan komme på rette spor og vi igen sammen kan guide Sønnike i samme retning. For vi elsker jo alle tre smør.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar