For afvekslingens (min, altså) skyld og for at forsøge at bryde mønsteret og skabe lidt diversitet i håb om, at at han opdager, at der findes flere måder at falde i søvn på, er jeg begyndt at sætte lidt musik på. Det er klassisk musik i den stille ende af skalaen, og så kan vi jo ligge og snakke lidt om de forskellige instrumenter, vi hører. Det gav i dag følgende lille replikskifte:
- Det er en fløjte, og så er det violiner i baggrunden.
- Jeg har også violiner i baggrunden, far.
- mmmmh....
- Hvordan kommer man ud af baggrunden?
Her måtte jeg altså bryde den facade, som er så vigtig, når nysgerrige børn stiller oprigtige spørgsmål. Det blev til et latterbefængt "Det ved jeg ikke, skat."
Hans efterfølgende gravalvorlige tillægsspørgsmål gik ud på, om der var en dør osv.
Baggrund! Tja, han havde jo åbenbart en idé om, hvad en baggrund er. Det er også tarveligt med de dèr overførte betydninger. Jeg fornemmede faktsk, at han blev lidt såret, over min pludselige latter, men sådan kan det jo gå.
Også "vandtårn" kan åbenbart have flere betydninger, idet han insisterede på at kalde waldhornene for vandtårne.
Hvorom alting er, så håber jeg på, at han vokser op med et naturligt forhold til klassisk musik på lige fod med andre genrer, for der er forbløffende mange, der har et nærmest tabuiseret forhold til den. Jeg kunne godt tænke mig at forstå hvorfor.
Jeg ynder at lytte til P2 på min arbejdsplads, og ikke sjældent får jeg kommentarer som "Hører du ønskekoncert?", "Hvad er det for noget kirkemusik?" eller "Kan du ikke slukke for dén larm!" Sidstnævnte bemærkning faldt på en tidligere arbejdsplads, hvor jeg hørte noget relativt afdæmpet, lyst og let musik, der i mine ører næppe kunne karakteriseres som larm. Det kommer selvfølgelig an på øret, der hører, og hvis man ikke er vant til det, er det måske svært..?
Jeg synes, det er helt vildt mærkeligt, at man bliver mødt med undren, hvis man hører noget, der ikke bliver spillet på reklamefinansieret radio. Selvfølgelig har hver sin smag, men jeg hører sgu da også pop og rock og country og jazz og folk og viser og gammelt dansktop, men uuu-ha, KLASSISK?!?... dét er altså lidt mærkeligt.
Jeg er ikke ude på at dømme folk eller komme med løftede pegefingre, jeg forstår det bare ikke. Det gør jeg virkelig ikke.
Sønnike skulle gerne vokse op med en bred smag, så han bliver bombarderet med musik. Én af hans yndlingsting er Gangnam Style. Hvis du ikke allerede kender den danske undersættelse "Garn om steg" fra Youtube, så skylder du dig selv at google den. Så kan du både nyde den groovy original og få et godt grin samtidig.
Og hvem ved, hvad du ender med at sidde at lytte til, for Youtube fører altid én i uventede retninger.
Hav en lækker uge!
* * *
Følg gerne bloggen via
Facebook.com/RetroLiker.blog
Facebook.com/RetroLiker.blog
Ingen kommentarer:
Send en kommentar