søndag den 27. april 2014

Beretning fra sygelejet

Jeg ligger i sengen og har ondt af mig selv. Det må man godt have, når man lige har været gennem en lille uge med diaré, kvalme og hvad deraf følger. De første dage var jeg på arbejde, for det var egentlig mest et problem om aftenen, men fredag morgen måtte jeg gribe til sidste udvej: Sygemeldingen
.
Udover at man som mand per definition SKAL have lidt ekstra ondt af sig selv, bør man vel også gøre sig overvejelser om, hvorfor man har det sådan. Skyldes det madforgiftning? Har jeg glemt at vaske hænder, før jeg spiste madpakken? Er det stressrelateret? Eller er det bare et trick fra regeringen, for at jeg ikke skal lægge for meget mærke til dem? Måske kan jeg ikke længere tåle broccoli? Får jeg mon for lidt bacon? Eller bare for lidt?

Konen skulle på arbejde lørdag, så Sønnike måtte sendes på ferie hos bedste og farfar, for jeg var intet værd.

Påsken er min allertravleste tid på arbejdet, og det er ingen tvivl om, at den også er FOR travl, men for en kort periode går det jo nok. Problemet opstår, når det kombineres med en i forvejen overspekulativ og for tiden desuden beslutningstynget og rastløs tankevirksomhed.Det irriterer mig virkelig, at jeg ikke har en masse overskud til min familie for ikke at tale om andre pligter og opgaver, man sådan går og roder sig ind i.

Det er ret påfaldende, at jeg ikke som tidligere kan finde lidt ro med ret enkle midler, som blot kræver, at jeg tager mig lidt tid. Tidligere kunne jeg tage noget... vi kunne kalde det semihypnotisk eller semimeditativ tale fra mp3-afspilleren i ørerne eller sætte mig på en bænk ved stranden og opnå en god afspændende effekt, men det virker ikke for tiden.

Der skal ske noget! Det kommer der også til. Spørgsmålet er hvornår.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar