fredag den 7. november 2014

Genoplivning til bloggen

Nogle gange kan det være svært at vide hvad, man skal gøre.

Næh, det er sgu altid svært, at vide, hvad man skal gøre. I visse tilfælde ved vi måske, hvad vi bør gøre, men vide det kan man aldrig. Skal jeg f. eks. fortsætte denne tekst, som indtil videre ikke ser ud til at føre noget brugbart med sig? Hvor skulle du vide det fra! Du ved heller ikke en skid.

Det klør i fingrene efter at skrive, og jeg havde ikke nogen særlig plan for form eller indhold, da jeg satte mig herhen. Hensigten er egentlig bare at skrive dét ned, der falder mig ind. Gaaaabende kedsommeligt, ikke? Det kan næsten kun gå galt.

På den anden side, håber jeg på, at der falder et guldkort eller to af. Alene dét faktum, at jeg fejlagtigt skrev guldkort i stedet for guldkorn er vel lidt værd. Et guldkort kan man vel altid bruge. Guldkorn smager til gengæld helt forfærdeligt. Tænk, at man kan være bekendt, at sende sådan noget på markedet. Nå, der er jo nogen, der kan lide det, så jeg fletter næbet. Eller lukker ventilen, som min søde kollega og ven sagde forleden. Hun er altid god for en sprogblomst, selv om det virker som om, hun ikke har så grønne fingre for tiden. Måske venter hun bare på foråret, før hun igen kan høste en ny buket. Så må jeg klare med mig tørrede blomster indtil da. Jeg overvejer at give hende en pose kunstgødning til jul. Nu er der jo bare dét, at jeg er lidt modstander af kunstige ting. Det bliver bare lidt for klamt, hvis hun skal have en kilo gylle eller hestegødning.

Dèr har vi det igen. Svært at vide, hvad man skal gøre. Hvis du har erfaringer med at forære nogen form for gødning til folk, der bor i lejlighed, så giv mig lige et tip, okay?

Jeg er ikke god til at finde på julegaver til konen. Jeg er jo mand. [blindgyde - ikke mere at sige om dét]

Det er længe siden, jeg har blogget. Skal jeg poste dette på min blog? Det kan da godt være. Der er ikke så mange, der ved, hvorfor jeg begyndte på min blog. Men det fortsatte i hvert fald et stykke tid, hvor jeg fik skrevet nogle meget forskelligtartede indlæg. Der er ikke noget retning, men det er vel også mest bare (STOP! IKKE FLERE BIORD NU!) for at få lidt afløb for den evigt ulmende skrivekløe, som ikke kan tilfredsstilles af arbejdsmails og Facebook-opdateringer.

I tilfælde af, at jeg lægger dette på bloggen, kan jeg jo lige så godt komme med en opdatering på mit liv. Huset er solgt. Jeg gad ikke alt dét med at holde have, skovle sne, bekymring for pludselig skader samt mit traume med dryppende vand, som Jydsk Tagteknik har givet mig. Jeg var om ikke et nervevrag så i hvert fald ubehageligt til mode, hver gang det regnede, eller når jeg i andre sammenhænge hørte dryppende lyde, fordi de var nogle narhatte, da de i sin tid de skiftede vores tagplader. Arbejdet er sikkert lavet fint, men processen (der involverede vand i stuen) og deres efterfølgende overlegenhed efterlod mig lettere traumatiseret. Det lyder dramatisk, men det skal ses i lyset af, at jeg i forvejen havde en rigtig skidt vinter og derfor var letpåvirkelig. Den dag i dag kan jeg blive lidt utilpas, når jeg hører dryp-lyde..

Nå, men vi er flyttet i en lejet lejlghed for at få mere ro på det hele. Ingen have og andre sure vedligeholdelsespligter! Desværre måtte jeg hurtigt sande, at jeg ikke kan tåle lejligheden. Det lugter forfærdeligt af kælder i soveværelset, og jeg kan ikke tåle at sove derinde. Jeg går konstant rundt med irriterede slimhinder, så vi flytter til naboblokken lige om lidt.

Det er lige overfor Sønnikes bedste legekammerat fra børnehaven, så det er helt fint. Vi får desuden et ekstra værelse til konens hobbysysler. Vi er rigtig glade for området, så det var en rigtig beslutning at flytte. Men igen: Det var svært at vide, om det var det rigtige. Jeg var rigtig ked af at forlade huset, for det var et virkelig dejligt hus, og vi befandt os rigtig godt i det. Altså lige bortset fra havearbejde, dryptraume osv.

Jeg har i et tidligere indlæg (ja, nu har jeg vist bare besluttet, at dette ender på bloggen) teaset for, at jeg er begyndt at gå til nogle behandlinger. Jeg har tøvet lidt med at komme nærmere ind på det, for jeg gider ikke høre på folk, der siger, at de har hørt det ene eller andet om, at det er humbug osv. Jeg skal nok fortælle, hvad det er, men jeg gider ingen kritiske kommentarer, for det er jo nok sådan med alternativ behandlinger, at en del af effekten er suggestiv og i høj grad afhænger af éns egen indstilling. Det skal ingen ikke ødelægge med en lam kommentar!

Nå, men jeg frekventerer altså en body-sds-terapeut. Jeg holder mig til behandlinger og hjemlige åndedræts- og afslapningsøvelser. Da jeg har de største problemer om vinteren, har jeg ikke besøgt hende så meget henover sommeren, men jeg regner med at øge frekvensen til vinter, hvis det bliver nødvendigt.. Behandlingerne, der inkluderer samtale, har hjulpet mig til at reflektere over nogle ting og til at få ryddet op i ting, der skabte uro. Desuden skal Ann C. Schødts blog have noget af æren for, at jeg har fået lidt bedre styr på mig selv, og hvordan jeg fungerer (og hvorfor). Hun gør det nemmere at forstå på begreber som introversion, begavelse, sensitivitet og perfektionisme. Hun sætter dem sammen - og ind i dagligdags sammenhænge. Det er godt at få sat nogle ord og beskrivelser på ting, man egentlig godt vidste om sig selv.

Nu er det weekend! Hav en dejlig én af slagsen!

* * *

Husk, at du kan følge bloggen her:


Ingen kommentarer:

Send en kommentar